Posted by: Veroni Kruger | March 7, 2024

‘n Gebed vir Suid-Afrika/A Prayer for South Africa

NP van Wyk Louw het hierdie gedig waarskynlik rondom 1938 geskryf. Ek dink dis vandag meer toepaslik as wat dit toe was.

The great Afrikaans poet wrote this poem probably around 1938.  I believe it is now even more appropriate than it was then.

O wye en droewe land
NP Van Wyk Louw

O wye en droewe land, alleen

onder die groot suidersterre.

Sal nooit ‘n hoë blydskap kom

deur jou stil droefenis?

Jy ken die pyn en eensaam lye

van onbewuste enkelinge,

die verre sterwe op die veld,

die klein begrafenis;

eenvoudige mense wat getrou

en enkeld bitter dinge doen,

en enkeld val soos korrels saad;

stil daad, klein trou, klein trouloosheid

van dié wat om ‘n ander diens soos knegte jou verlaat.


Sal nooit ‘n magtige skoonheid kom

oor jou soos die haelwit somerwolk

wat uitbloei oor jou donker berge,

en nooit in jou ‘n daad geskied

wat opklink oor die aarde en

die jare in hul onmag terge;


‘n grootsheid van so ‘n suiwer glans,

dat mense in ‘n verre land

wat van jou naam die melding hoor,

met wilde en helder oog sal staar

soos vroeë vaarders in die nag

verslae gesien het kim bo kim

die nuwe, blom-groot sterre styg

op uit jou see se wit gevaar?”

O wide and woeful land

Translated by Guy Butler

Oh wide and woeful land, alone

under the great southern stars,

will never and intense joy disturb

your calm unmoving grief

You know the lone souls, unaware

of their own suffering pain,

the far-off death upon the veld

the burial small and brief.

Simple people who perform

true and singly bitter things

and singly fall like grains of seed;

dumb deeds, small trust, small treachery

of those who for another lord

like serfs leave you in need.

Will never a mighty beauty come

like hail-white thunderheads that bloom

above your mountain’s darkest stance

and never a deed occur in you

to echo over the earth, and taunt

Time with its impotence?

A grandeur of so pure a gleam

that people in remotest lands,

hearing the rumour of your name,

with eye unclouded, wild, shall stare

like those old travellers in the night

who saw, astounded, rim after rim

new stars like flowers, lift and bloom

Out of your ocean’s foam and fear?


Responses

  1. Celeste's avatar

    Amen!

    Like


Leave a reply to Celeste Cancel reply

Categories

Alexander F. Venter

Live a life of love as Jesus loved us...

Attempting Authenticity

real life. real writing.

Forenji

Life worth living

Martha Elizabeth Kruger

creativity, passion, love